|
Birgitte Krogh Frederiksen
Jeg er ikke det fysiske nærvær, I ser men fornøjelsen og glæden, som I føler indeni, mens I hører mit navn og mine ord. Hvis I føler en sådan glæde, så pris øjeblikket, og udtryk taknemmelighed.
Rumi.
I stedet for hvem jeg er, har jeg lyst til at fortælle, hvad jeg er.
Jeg er troende og min tro er taknemmelighed. Taknemmeligheden åbner for livets fylde og den indgår i min daglige bøn. Takke ham, som gav mig, når sol står op, selv at føle morgen i sjæl og krop, at al mørkhed svinder og sjælevé, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!
Jakob Knudsen 1891
Jeg er igennem min udvikling blevet bevidst om at ingen forandring eller forvandling har kunnet finde sted – uden at hjertet bliver berørt. Det der bevæger mig er E – Motion, en bevægelse af kærlighed som får mig i kontakt med min dybeste essens. Kærlighed gør blind – vores forestilling om kærlighed. Hvorimod den indre kærlighed gør seende. Det er kun med hjertet man kan se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.
Den lille prins - Antoine De Saint-Exupéry
|